Den der cremede konsistens og kridhvide farve. Det er med kokosmælk at risengrød på vegansk, får sin mest autentiske farve.
Jeg har gået længe om den varme grød inden jeg fik mod på at afprøve med kokos. FOR længe!
8 år har jeg undladt at teste det af, fordi jeg tænkte at kokossmag ville ødelægge risengrøden. Få den til at smage som en bounty. Lige med den her ret havde jeg ikke brug for et eksotisk twist af nogen art. Der vil jeg gerne læne mig op ad den traditionelle, så tæt som overhovedet muligt.
Vi kommer ikke udenom, at vi også spiser med øjnene. Den mælkehvide farve giver den helt rette fornemmelse af risengrøden fra barndommen. Og med grød får maven som oftest nok før øjnene.
Så snart der kommer kanelsukker på, så synes jeg at al snert af kokosmælk ryger helt ud. Hvis du overhovedet skulle få færten af snerten in the first place.
En opfordring til, at du selv prøver den kridhvide version af og ser om det er noget for dig.
Heidi
PS: Har du en rest af denne type risengrød kan du med fordel lave dessertsushi – måske til nytårsaften – se her hvordan – indlæg om det kommer…