
Oilpulling
I løbet af natten samler der sig en belægning på tungen. Dette er en blanding af affaldsstoffer og bakterier. Det, som er årsag til morgenånde
Når jeg tænker tilbage, så har jeg altid været meget selektiv med mad. Tidligt kvalitetsbevidst kan man vel sige.
Andre vil nok angive det som kræsen.
Uanset, så var der meget jeg sneg mig udenom – især kød, men det kommer der nok et andet skriv om lige pludselig.
Lige nu er det med fokus på de plantebaserede ting som jeg IKKE spiste eller kendte til, men som jeg spiser nu.
Rosenkål spiser jeg stadig ikke. Der sidder nærmest lige så mange traumer i det som der sidder rosenkål på en stok.
Puhaeeee….
Her kommer de 12 ting, jeg IKKE spiste før jeg hoppede ombord i plantevognen, men nu jævnligt har med på menuen.
1: Avocado
2: Champignons (svampe generelt)
3: Oliven
4: Blegselleri
5: Chili
6: Linser
7: Kikærter
8: Friske koriander
9: Valnødder
10: Chiafrø
11: Mælkebøtter
12: Dadler
Der kan være mange årsager til, hvorfor man går en stor bue uden om en fødevare. Det kan være noget med konsistensen.
Min mand spiser fx. ikke noget i grød-konsistens, hvor risalamande er den eneste undtagelse. Alt andet i grød skal han ikke be’ om. Havregrød, risengrød, øllebrød etc. er et stort nej tak.
Derfor er denne kategori ikke noget for ham.
Det med konsistens kan jeg sagtens sætte mig ind i. Jeg har også noget på konsistens – det er bare i en anden retning. Det er nok hovedsageligt på champignons. Selvom de er med på listen over ting jeg spiser i dag, så har jeg stadig svært med konsistensen af skårhat.
Jeg får helt kuldegysninger af at tænke på at tygge i sådan en, hvis den ikke er tyndt skåret, sprødt tilberedt og lækkert marineret. Den eneste måde jeg kan spise dem på uden at få følelsen af at gnave forgæves, som havde jeg tænderne i et bredt husholdningselastik, er hvis de er meget tyndtskåret eller blendet sammen med noget.
Eksempelvis i plantefars til burgerbøffer, i bolognese eller i butterdejspakker. Men jeg er dog blevet meget bedre, så man kan godt servere det for mig, selvom de ikke helt er skåret efter min præference.
At spise champignons, det lærte jeg, da jeg var en del af team VeganDottir. Der spiste jeg til gengæld også så meget mushroom-mix i burgere, at jeg fik indhentet for næsten 4 årtier, hvor jeg ikke rørte svampe. Heller ikke med fjernstyret ildtang.
Det var min søde, polske kollega Martyna, der lærte mig en effektiv metode at skære dem tyndt på. For der var mange i sådan en kasse, og det skulle gå relativt tjept. Nu siger jeg kasse, men det var en stabel af kasser.
Jeg elskede at skære champignons på den måde. Så fedt, når der var styr på kniv, tempo og halveret skårhat til effektiv ‘snitting’.
P.S.: Hvilke(n) spise inden for planteverdenen spiser du ikke – og hvorfor? Jeg vil elske at høre om din undvigelse og din ting, så er vi ikke alene om vores “specialitet”.

I løbet af natten samler der sig en belægning på tungen. Dette er en blanding af affaldsstoffer og bakterier. Det, som er årsag til morgenånde

Det mindste element på badeværelsesvæggen, viste sig at være den største katalysator for forvandling af hele rummet. Forvandlingen af badeværelset, som i Frejamays lejlighed befinder sig

Når vi arbejder med Feng Shui, så aktiveres energi. Det ommøbleres. (Re)arrangeres. Men hvordan det viser sig og kommer til udtryk i det virkelige liv kan ikke forudsiges. Det

Og ikke mindst nye begyndelser, som ofte er en overset del af det område. I Feng Shui er dit hjem ikke blot en samling af rum