
Lisbeth – En limited edition
- Et indlæg af Heidi Lambers
- 11. april 2024
- 0 kommentarer
- Dyreleksikon, Skønhed inde- og udefra, Tekstindfald og ordkonfetti, Uden for kategori
Lisbeth er min tætteste wingwoman.
Min akutmodtagelse.
Hun træder til, når jeg er helt nede at bide i gulvtæppet af ren smerte på kanten af besvimelse. Kommer når jeg ringer kl. 2 – 3 om natten, hvis min mand er ude at rejse med job.
Min rygskade tester jævnligt min smertetærskel og udholdenhed på det groveste og det føles bedst for mig at have Lisbeth på speed-dial, når jeg knækker og har vanskeligt ved at tænke klart, skulle Ralph være ude af huset.
Hun trådte også praktisk til med rengøringshjælp, da jeg i påsken ’23 og en måned frem ”sov” på sofaen, fordi min arm var sat ud af funktion og nervesmerter sat ind i stedet. Dét toppet med det ovenstående ”normale” knas med ryg.
Pinsebesøg fra Holland var planlagt for længst og jeg var komplet out-of-order. Også der sørgede hun for, at der var redt op i gæsteværelset og det ”lille” badeværelse var renere end bare sådan lige-tørret-over-med-en-klud-agtigt. Alt klargjort til sviger-besøg hold 1, mens jeg agerede kommandutti fra knækket i hjørnesofaen.
Sometimes your prayers are answered in the form of people. Notice the angels that come into your life disguised as humans.
Loyal og legendarisk …
Lisbeth er mit absolut bedste fund fra Helsam. Hun var et sidestykke til butikken som massør og kosmetolog, og havde sin hyggelige og fine klinik i kælderen under butikken.
Hun er et opslagsværk af en anden verden inden for homøopati, helsekost, planteudtræk, urteegenskaber og hvad har vi. Den viden delte hun også gavmildt mellem behandlinger, når hun var oppe og ekspedere kunder i butikken. Til stor fornøjelse for både kunder og os andre på job. Lisbeth var den imødekommende fra start. Sørgede for, at jeg var med og lod mig ikke i stikken som helt ny på gulvet i ”helsebiksen”.
Lisbeth reagerer ligesom jeg, kraftigt på dufte – og lugte. Især syntetiske duftprofiler og parfumerede tilsætningsstoffer. Ja hvad som helst lige fra rengøringsmidler til hudpleje. Hun har en af de skarpeste næser jeg kender til, udover min mand som også ligger helt i toppen af, hvad der er menneskeligt at kunne ”opsnuse” uden at være hund.
Jeg reagerer allergisk enten ved at få akut hovedpine, løbenæse, øjne, der klør eller løber i vand eller får kvalme, bliver svimmel og utilpas, så det er ikke altid nemt at manøvrere i selv. Og da det ikke lige er noget jeg kan abstrahere fra, med alle de typer af vink med vognstang der ofte aktiveres, så har jeg de 2 til at agere sporhunde, når jeg selv kommer til kort.
Jeg kan fx ikke gå forbi duftlysene i Ikea uden at få kvalme og hovedpine. Ligesom alt i røgelsespinde er et stort NO GO for mig og har altid været. Udover at være helseartist er Lisbeth også uddannet aromaterapeut back in the day, så hun har ligesom næse for det med at finde vej i skidt og kanel.
Og hun er S T Æ R K som Pippi og er ikke sådan bange for noget. Jo edderkopper, men det er jeg så ik´, så det går næsten lige op. Lisbeth sørger for god afstand (og nærmest lægger sig selv i aflåst sideleje), mens jeg indfanger og eskorterer edderkopper ud af hus og ned bagerst i haven.
Apropos haven. Lisbeth savner ikke havearbejde – som i overhovedet ikke. Alligevel hjælper hun mig, når der er store planter, der skal flyttes om i et bed. Efter arbejde kl. 18-ish. Efter mørkets frembrud. Sent efterår.
At hun vil gøre det for mig, det sætter jeg simpelthen så stor pris på. Det fedeste er, at hun ikke stiller spørgsmålstegn ved mine påfund. Meget ulig min mand 😂 Hun gør bare det jeg siger. Og så griner vi af, hvor dumme vi ser ud i vores ”våddragter” / regntøj med hver sin spade i hånden 😂😂
Hun er også den jeg i fuld tillid overdrager vores hus (og tidligere også hund) til, når vi skal ”hjem” til Holland. Eller skulle det være tilfældet, at vi er rejst under endnu sydligere himmelstrøg.
5 facts om Lisbeth
- 1: Lisbeth er et multi-talent. Hun har en vild hukommelse og en ekstraordinær indlevelsesevne.
- 2: Lisbeth har været frygtløs springgymnast og ditto hestepige. Hendes hest hed Pussta.
- 3: Alle dyr vil helst være ved Lisbeth.
- 4: Lisbeth har en helse-løsning på det meste, når ikke det er grav-alvorligt.
- 5: Lisbeth arbejder som bedemand.
Lisbeth er det stærkeste kort jeg har på hånden, når livet presser mig ud i situationer, hvor jeg ikke kan klare mosten. Og så har jeg ikke engang nævnt en brøkdel af de gange, hvor hun er kommet mig til undsætning!
Med det skrevet kommer jeg i tanke om Noahs 10-års fødselsdag i sensommeren ´23, som blev afholdt her over 2 dage. Normalvis har det været afholdt hos hans mor, hvor vi har deltaget der. Eller sidste år, hvor fødselsdagen blev holdt med en klassekammerat i Actionhouse i Løkken. Men altså hans første runde fødselsdag blev afholdt her.
Fredag kom klassen med hjem og om lørdagen havde vi inviteret til en omgang fam-friend-blend til at fejre ham. Dét havde jeg/vi ikke klaret, hvis ikke Lisbeth havde været der.
Det er ikke småting, der gør at vi kastet anker i hinandens liv. Men her var et lille uddrag af hvad Lisbeth er lavet af. Det føles som at have en real life skytsengel ved sin side.
Til dig kæreste Lisbeth – fra den inderste krog af mit hjerte, er jeg dig dybt taknemmelig for at være min multifunktionelle redningsvest!
T A K 🙏🏼
Jeg skal også sige dig tak fra min Mutti, fordi du passer godt på hendes ældste øjesten. Måske lidt frit genfortalt, men det er ca. essensen, når vi runder op 😄
P.S.: Alle har brug for en Lisbeth i sit liv, vil jeg sige. Har du sådan en ‘Lisbeth’ i dit? Hvis du er så heldig, hvad gør hende så til that person? Jeg vil glæde mig over, hvis du vil dele det i kommentarfeltet nedenfor 👇🏻
Her i rustvognen. Vi havde fået lov til at tage billede i bilen af chefen, når bare lastrummet var tomt. Det havde Lisbeth klaret, mens jeg fik styr på diverse notater og beskeder.
Efter Noahs 10-års fødselsdags-weekend. En tiltrængt pause i aftensolen.
Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.
Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.
Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her
Udvalgte kategorier
Arkivskuffen
- november 2025 (1)
- maj 2025 (3)
- februar 2025 (1)
- januar 2025 (1)
- december 2024 (1)
- oktober 2024 (2)
- september 2024 (1)
- juli 2024 (1)
- juni 2024 (8)
- maj 2024 (4)
- april 2024 (2)
- marts 2024 (4)
- marts 2023 (2)
Måske vil du også være interesseret i

Oilpulling
I løbet af natten samler der sig en belægning på tungen. Dette er en blanding af affaldsstoffer og bakterier. Det, som er årsag til morgenånde

Fra toiletrulle-holder til totalt makeover hos Frejamay
Det mindste element på badeværelsesvæggen, viste sig at være den største katalysator for forvandling af hele rummet. Forvandlingen af badeværelset, som i Frejamays lejlighed befinder sig

Feng Shui: Hjemmets sprog – livets ekko
Når vi arbejder med Feng Shui, så aktiveres energi. Det ommøbleres. (Re)arrangeres. Men hvordan det viser sig og kommer til udtryk i det virkelige liv kan ikke forudsiges. Det

Området for familie og helbred
Og ikke mindst nye begyndelser, som ofte er en overset del af det område. I Feng Shui er dit hjem ikke blot en samling af rum