Bucketlistens nr. 84
- Et indlæg af Heidi Lambers
- 5. juni 2024
- 0 kommentarer
- Hjemmefronten, Lister og guides, Tekstindfald og ordkonfetti
Efter at være stødt på min mands bucketlist, ledte det ene hurtigt til det andet.
For da jeg fik øje på punkt nr. 84:
Make a clay pot – tænkte jeg straks; den kan jeg da vist snildt indfri.
Jeg vidste, at min skoleveninde, var keramiker, så jeg skrev til hende på insta, om hun var frisk på det hemmelige set-up jeg havde i tankerne.
Det var hun!
Så jeg inviterede jeg min mand ud på tur.
Du gætter det aldrig!, sagde jeg skråsikkert, fyldt med hemmelighedskræmmeri og spræl i øjnene.
Det var kun lige, fordi jeg var lidt for kålhøgen* lige op til, at han næsten (nærmest) gættede det. Men det tog jeg hurtig en afstikker fra.
Han havde intet at gå efter, så han anede ikke hvad vi skulle.
Det var først da vi parkerede udenfor keramikværkstedet at han sagde; “jamen det var da en af de ting jeg gættede på”.
Ja ja bare fordi jeg fik sagt, at det var noget med hænderne…🙄
DET ER LERET, DER FORMER KRUKKEN, – MEN HULLET I MIDTEN DER GØR DEN ANVENDELIG.
Uden at der gik helt Ghost i den (for vi sad ved hver sin drejebænk), fik vi drejet vores egen lille kollektion af kopper, krus og skåle.
Det var fedt, at få undervisning side om side, i lerklargøring, pottemagerteknik, håndværk og drejeteknik.
Vi har været i kyndige hænder på keramikværkstedet hos Cille – @colbergceramics og oplevelsen var til at tage at føle på.
Der er ikke noget som at drikke af sine egne hånddrejede krus. Især når jeg selv er blevet så vild med resultatet.
Glasuren blev simpelthen blevet så flot efter vores keramik kom fra ovnen. Du kommer stensikkert til at se krusene her på bloggen mere end 3 gange.
De er i hvert fald både her og der.
Det var den perfekte 3-års-gave-par-ting. Det var dog Cille, der sørgede for de sidste ting. For selvom det kørte ret godt for os så var hanke, glasering og brænding langt udenfor vores niveau.
Jeg (vi) kan kun anbefale dig, at få hænderne i leret, hvis ikke du allerede har vinget den af din bucketliste.
INDSÆT LYSERØD CITAT HER.
Jeg havde den ikke selv på min liste, men nu er den kommet på som eftersæt. Ligesom at svømme med hvalhajer på Maldiverne kom det.
Det havde jeg aldrig troet at jeg skulle komme til. Jeg fatter stadigvæk ikke, at jeg turde. Men det er en anden historie, som du finder lige her.
I øvrigt havde Cille og jeg ikke set hinanden i 20 år (regnede vi os frem til). Pudsigt nok bor vi ikke længere end 30 km fra hinanden nu. Back in the day havde vi kun 3 km på cykel for at kunne ses.
Det tænker ikke at det er sidste gang jeg har haft hænderne i leret, selvom jeg slet ikke kan li’ at få tørre hænder som den måde ler kan gi’. Uanset så er det herligt at muligheden findes så tæt på.
Ralph er videre til næste punkt på bucketlisten, han behøver ikke prøve igen. Dog synes han at det var et cool påfund og en god oplevelse. Ikke mindst fordi der faktisk kom noget ret brugbart ud af det. Det havde ingen af os regnet med.
*Kålhøgen – synonym til kæphøj. Det betyder kåd eller selvsikker. Ord der ligger tæt op af: Storhedsvanvittig, dumstolt, højpandet, oversmart, stor i slaget, opblæst, højrøvet, blæret og vigtig.
P.S.: Har du mere erfaring med keramik end den vi typisk har haft i folkeskolen? Drej endelig et par ord til kommentarfeltet, hvis noget i opslaget har sat tanker i gang.
Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.
Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.
Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her
Nyeste posts
Udvalgte kategorier
Arkivskuffen
- oktober 2024 (2)
- september 2024 (1)
- juli 2024 (1)
- juni 2024 (8)
- maj 2024 (4)
- april 2024 (2)
- marts 2024 (4)
- marts 2023 (2)
Måske vil du også være interesseret i
Besøg fra NL efteråret 2024
Planlægning er den eneste måde at det kan køre, når husstanden vokser over flere dage. Det, at der er et fælles udgangspunkt giver ro til
TRIM-SA-LA-BIM
Når du fjerner det overflødige, så kommer det vigtige frem. Om det er ukrudt, fedt, gæld, tøj du ikke længere kan passe eller ting du
One prep ahead
At få lavet foran, føles som at gøre sit fremtidige selv en tjeneste. At der er sørget for en håndsrækning til trætte dage og uforudsete
Den ultimative pakkeliste til varme destinationer
Når vi skal hjemmefra i en uge eller mere, så er tjeklisten min bedste allierede til få pakket smartest. Udover pakkelisten, så er min mand