Louise – social sommerfugl med brede vinger

Jeg var fuldstændig høj på instant og tryg connection, og samtidig helt balleret af intensiv snak for at få catched op på alle de år, vi ikke havde kendt hinanden. Lige godt a vel 4 årtier komprimeret i en stor talebobbel.

I andet møde med lige så mange ordvekslinger, og ikke i nærheden af at blive færdig, siger jeg: ”Det ku’ være fedt, hvis vi kendte nogen, der havde et sommerhus”. Et sted, hvor vi ku’ ha’ lidt mere elastik til snak og hygge.

”Jamen det har vi da, siger Louise”. ”Eller min mor og far har… på Fanø”.

Mit kendskab til Fanø, lå på så lille et sted at jeg ikke havde tænkt, at det var et sted man kunne bo eller have sommerhus. Så jeg var sådan… ”Fanø…, hvor er det overhovedet?” Jeg tænkte, at det var en lille ø-klat med et træ-toilet med et udskåret hjerte i døren, og et skur til fiskenet.

Men det skulle vise sig at være meget mere end det.

Det blev introen til noget af det mest vidunderlige jeg ku’ ha’ drømt om. Det som kun drømme er lavet af.

En tidslomme fra en svunden tid, som fik barndomsminder til at blomstre. En tidslomme jeg kunne have ønsket mig for evigt.

Det eventyr vi fik lov til at træde ind i de næste 4 år.

Det var vidunderligt. 

Så længe det varede.

Men Fanø-huset blev solgt.

Det stråtækte hus fra 1870 med hvidt stakit, knirkende hoveddør, kakkelovn og fadebur, havde haft vores sidste besøg – sidste gang.

Ja, det er noget af en sørgelig historie, men hvor er jeg glad og dybt, dybt taknemmelig for alt det Fanø, vi nåede at få med.

Jeg ku’ slet ikke fatte hvordan jeg blev suget ind i den her lomme fra en svunden tid. Duften af alder. Nogen (min mor) vil sige lugten…. I get it, men…

Årtiers gang bevaret i en kulturarv uden lige. Lavt til loftet, køkken i et rum for sig med et separat spisekammer. Små værelser og en inddeling, der ku’ huse de mange børn af den tid.

Øj hvor var det et fint sted.

De nye ejere så desværre ikke på ejendommen med de briller, og vores Fanø-minde er blevet moderniseret.

Det eneste jeg har fortrudt er, at jeg ikke fik taget flere billeder.

Fanø-turene er nu blevet til, at vi er blevet Spa-riders, der suser landet tyndt efter lækre spa-ophold og veninde-tid.

LINK til Spa-riders on tour.

5 facts om Louise: I LYSERØD BOKS

• Louise bor på Bomholt med udsigt til Himmelbjerget i et delehus. Søster, svoger og nevøer i den ene side og Paw og Louise i den anden.
• De har også delehunden Balto – en godmodig golden retriever som har sin faste morgenrute og selvlavede sti i græsset.
• Louise er kosmetolog og har haft klinik i Kbh. Nu hjemme på Bomholt og i helsebutik inde i byen. Hun har for nyligt lagt helsevejleder til CV’et.
• Louise er min spa-rider in shine
• Louise laver lækker Kombucha hos Nordic Kombucha, som er indlogeret i en af sidebygningerne på Bomholt, så hun har kun få skridt på arbejde.

Udover de facts jeg har samlet i ovenstående boks, så er der også det faktum at Louise er et meget meget sødt og omsorgsfuldt menneske. I de første par år vi kendte hinanden tænkte jeg, det kan da ikke passe at nogen kan være SÅ sød. Men præcis her i sommer, hvor vi har kendt hinanden i 5 år, må jeg konstatere at hun bare er enormt sød hende Louise. Det var det hold, der stillede op til polter i maj vist også et udtryk for.

Louise og jeg er enige om, at det var kærlighed ved første blik, da vi sås første gang og vi har virkelig lært hinanden at kende hurtigt. Da vi var 2 år henne i vores venindehistorie, var vi et “smut” på Fanø Bryghus, hvor vi kun lige skulle have en øl eller 2. Vi faldt bl.a. i snak med to par på vores forældres alder, og de kunne slet ikke få det til at passe, at vi kun havde kendt hinanden i 2 år, sådan som vi virkede. Det kunne vi egentlig heller ikke selv, men det ku’ ikke være anderledes, når nu vi talte efter.

Så ja selvom vi ikke er barndoms- eller ungdomsvenner, som har fulgt hinanden gennem livet, så er vi blevet voksen-venner, som har mødt hinanden senere i livet. 

Og voksenvenner de er værd at hylde! De veninder vi møder på vores vej, der matcher vores energi, vores værdier og den person vi så fint er blevet til gennem livet.

Mine tætteste veninder i dag – min inner circle, har jeg først mødt efter jeg blev 35 år.  Så det ER muligt at starte på en frisk runde sådan kvart eller midt i livet.
(Læs mere her – blogindlæg er under udarbejdelse).

Har du en ven eller veninde du først har lært at kende som voksen, som du vil gerne vil hylde? Så gør det og del det endelig i kommentarfeltet nedenfor? Hvordan mødte I hinanden? Og hvordan opstod ven/venindeskabet?

Jeg kan kun takke Instagram og Louise for den tætte forbindelse, vi har fået og det bånd vi har skabt. Så fedt hun skrev  dengang i 2019 and look at us now.

Af hjertet kæmpe tak til dig Louise for alt det gode du ser i mig.