9 steder (mere) din bagua kan vise sig effektiv

De fleste tror, at baguaen kun hører hjemme på en plantegning – men den kan meget mere end det!
 
Den er et kort over dit liv, og du kan bruge den langt ud over stuegulvet.
 
Så hvis du vil skrue op for kærligheden, cashflowet eller din skaberkraft, så tjek de her 9 steder, hvor baguaen kan gøre en forskel udover på selve grundplanet af din bolig.
 
💖 Hvert enkelt rum 
– Dit hjem er som en buffet af energi, og hvert rum har sin egen vibe. Brug baguaen til at spotte, hvor du skal sætte ind – og måske fjerne den tøjstabel, der blokerer for dit velstandsområde på soveværelset.
 
💖 Dit skrivebord 
– Hvis din to-do-liste altid er længere end køen hos guldbageren, så prøv at lægge baguaen hen over dit skrivebord. Placer din computer strategisk i karriereområdet og sæt en plante i velstandsafdelingen. Det kan sætte skred i arbejdsopgaverne.
 
💖 Din seng

– Jeg siger ikke, at baguaen skal med under dynen, men vidste du at du kan lægge baguaen på din seng?

Under din topmadras kan du inddele din madras i livsområder, som var det et kryds og bolle-spil. No pun intended. I øverste højre hjørne under din mands hovedpude (når du står ved fodenden og kigger ind i sengen) kan du under topmadrassen fx. placere 2 ens rosakvarts hjerter. Det styrker forbindelsen mellem jer samtidig med at det reducerer stråling (EMS). Men sørg alligevel for at holde telefonerne ude af soveværelset til natten. Eller som minimum på flymode for at ikke at være ‘sat til’ eller wired natten igennem, for derefter at vågne uden at føle at du rigtigt har sovet.

💖 På kogepladen 
– Din mad er din energi, så kogepladen er lidt af en Feng Shui VIP-zone. Hvis du altid brænder maden på eller aldrig gider lave mad, så se, hvad baguaen siger – måske skal du bare rykke en gryde eller to? Det er vigtigt, at du får alle dine blus i spil, så det ikke kun er dit yndlingsblus, der får æren. Det betyder også det det netop er på det område der slides mest og de andre ikke kommer til sin ret og brug og står med uudnyttet potentiale.
 
💖 Hele dit grundstykke – Haven, terrassen, altanen – det hele tæller! Hvor ligger dit område for rigdom? Måske er det præcis der, du burde have den luksuriøse loungestol i stedet for skraldespanden?
 
💖 I din bil – Hvis din bil er et rullende kaos, er det måske derfor, du altid kommer fem minutter for sent. Brug baguaen til at placere noget styrkende i området for hjælpsomme mennesker – fx en lykkemønt i handskerummet.
 

💖 På et spejl – Spejle fordobler energi. Har du et firkantet spejl? Prøv at placere baguaen over det og se, hvilke områder der bliver spejlet. Måske giver det mening, at du altid snakker business i badeværelset?

💖 I klædeskabet
Her hvor hele din identitet får visuel repræsentation. Passer indholdet i dit klædeskab til den du er lige nu? Er det fuldt opdateret på din størrelse, gørelse, livsførsel og stil? Omfavn den du er netop nu, og trim dit klædeskab efter det livsområde det er placeret i og ikke mindst det liv du befinder dig i. Ikke den du var for 10, 20 eller 30 år siden. Hun bor ikke hos dig nu. I dit hjerte, men helst ikke i dit klædeskab som en kassebuks 3 størrelser fra din figur i dag.

💖 Dit visionboard – Hvor hænger din drøm om Maldiverne? I et tilfældigt hjørne? Placér det i rejseområdet og se, om du pludselig får en billig flybillet som mulighed i indbakken.
 
✨ Vil du have en gratis Bagua? ✨
Så du selv kan prøve at hacke din energi og lave små justeringer, der faktisk giver mening! Skriv på contact.thespacelift@gmail.com og få en Basis Bagua gratis i din indbakke. Du kan også købe en Boosting Bagua med langt flere informationer på, samt en medfølgende bagua-vejledning til 54 kr. Skriv og anmod om det på samme mail, så kan du snart komme i gang med at prøve et af de stærkeste redskaber indenfor Feng Shui af.
 
Hvilket sted tester du først? 🚀

P.S.: Vidste du, at ifølge Feng Shui anbefales det, at kvinden ligger til højre side i sengen, set fra liggende position og kiggende ud i rummet. Og manden til venstre side. 

Når kvinden ligger i højre side understøttes hendes yin-natur og de bløde, feminine sider som modtagende, omsorgsfuld og nydende fremelskes.

Som mand støttes din yang-natur ved at ligge på kvindens venstre side som beskytter. Den maskuline energi er givende, stærk og handlekraftig.

Dette skaber en naturlig og energetisk balance i sengen og i parforholdet. Det kan dog ikke stå alene. Der er mange andre parametre, der spiller ind i et soveværelse for at støtte kærlighed og intimitet.

Fx er en insisterende regning på sengebordet eller bunken vasketøj på gulvet, ikke ligefrem romantikkens højborg. Lige såvel som mobiltelefoner, der slukker for al nærvær og tilstedeværelse suger kapacitet, interesse og opmærksomhed ud af parforholdets til tider skrøbelige forbindelse.

Ny tekst på vej

Samt nye billeder ….

Billede 1  

Billede 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Måske vil du også være interesseret i

Oilpulling

I løbet af natten samler der sig en belægning på tungen. Dette er en blanding af affaldsstoffer og bakterier. Det, som er årsag til morgenånde

Læs mere »