Lene – femme bohéme deluxe

Første gang jeg møder Lene er i forbindelse med min mands fratrædelse fra en tidligere virksomhed.

Han har inviteret sit hold fra afdelingen op i vores lejlighed til afskedsfrokost og hyggeligt samvær. Og dér – der møder jeg Lene for allerførste gang.

Og der var bare noget over Lene!

Noget let, lyst og smukt og sådan meget luksus-boheme-fint over hende.

Hun var smilende og inkluderende, selvom jeg ikke husker, at vi fik talt ret meget den dag. Hun var den eneste kvinde, der var med og den eneste sådan ”ualmindelige” i den flok. 

Næsering, store smykker, iklædt sådan en mønstret, let sari-kinda-thing. En petit ung kvinde, start 30’erne, uden børn.

Lene var vegetar, ansat som grafiker i daværende virksomhed og dedikeret i frivilligt arbejde med græske hunde og havde selv en stor, gammel schæferhund, Tyrko.

Jeg husker ikke ret meget mere fra den dag, hvor jeg var meget ny i forholdet til min mand, men også i forhold til arbejdskollegaerne som jeg aldrig havde mødt før den dag. Jeg trådte derfor lidt i baggrunden i og med det var Ralphs afskedsreception. Der var en del praktisk omkring det, vi skulle have til at glide så snildt som muligt. Vi kendte alligevel ikke hinanden bedre, end at det her var første gang vi skulle, få sådan en sammenkomst til at gå op.

Det var egentlig også en del jeg havde hæftet mig ved, ved Lene den dag. Hun var MEGET likeable og vi havde ret meget tilfælles. Både det grafiske, plantemaden og et stort hjerte for dyrene var gennemgående.

Lidt flere facts om Lene, har jeg dog fået indhentet nu.

5 facts om Lene

  • 1: Lene er hjemmeskoler / unschooler
  • 2: Lene har været live-rollespiller
  • 3: Lene har tidligere læst arkæologi på Aarhus Uni
  • 4: Lene har arbejdet med hjemløse hunde i Grækenland og Portugal
  • 5: Hun elsker brændenælder i alt (boller, te, gryderetter…)

Men der skulle gå lang tid før jeg mødte Lene igen. På et tidspunkt, så jeg skyggen af hende og Anders, og deres første barn (som måske var en 3 år ca.) ude på Aalborg Streetfood, men vi nåede ikke at hilse.

Klip til, at jeg år efter ser Lene komme ind i Helsam, hvor jeg dengang arbejdede, med sit nu tredje, helt nyfødte barn i slynge tæt ind til kroppen. Lene var træt, gensynsglæden stor, samtalen kort-ish og mødet flygtigt, fordi hendes mand Anders, kom ind lidt efter. Han kom ind i den lille butik med klapvogn med barn 2 i og barn 1 gående ved siden af.

Han gik fuldstændig målrettet efter Lene fuld af forhåbning om, om hun eventuelt snart var færdig med helseindkøb, så hun kunne slutte sig til resten af flokken igen. Han virkede som var han i en lykkerus. Helt opslugt og smaskforelsket i Lene og deres nyeste fine skud på stammen.

Han kunne slet ikke lade være med at kysse på hende og sværme om hende, selvom utålmodigheden ikke var til at overse. De måtte videre og ud af meget lille og tætpakket helsebutik. Hele dette tilbageblik er kun til at til at få lykkefølelse helt ned i maven over.

Både dengang og nu.

Næste gang jeg husker at vores veje krydses, er da jeg er installeret i foodtruck bag Godsbanen i Aalborg, som en del af teamet hos VeganDottir.

De lækreste veganske burgere, der nogensinde har fundet sted! Det havde Anders og Lene også fundet ud af.

Men det kommer vi til.

Mine tænder løber stadig i vand over den her menu hos VeganDottir. Burgeren var en hybrid mellem deres mushroom burger og cheeze burger #mouthwateringgood

Det viste sig, at Anders arbejdede som altmuligmand / tømrer / vicevært ved ‘Råt og Godt’, som madvognen var indlogeret hos. Så han var flere gange forbi til kaffe og en hurtig frit, når vi slog lugen ud til åbning.

Derfor var mange af de første kontaktpunkter der, med Anders og et ”hils Lene” med sig hjem. På den måde indtil det lykkedes og passede med at Lene med kids kom forbi på en af mine sporadiske og skiftende vagter.

Der var ofte travlt i vognen og Lene var… ja med kids. To aktive kneiter og en pige i bæresele eller under jakken, så det var ikke meget sammenhængende snak det blev til, selvom kontaktpunkterne faktisk var talrige. De boede kun en spytklat derfra.

Så det blev altid et; ”vi prøver igen en anden god gang” – og et ”hils Ralph, når du kommer hjem” 🙋🏽‍♀️

Men fordi Anders havde sin faste gang i området og jævnligt kom forbi til kaffepause, fik jeg snakket noget mere med ham end det nogensinde blev til med Lene.

Omstændigheder 🤷🏼‍♀️

Nåede du aldrig at få smagt VeganDottirs burgere, så kan jeg kun gnide salt i såret ved at sige, at du i den grad er gået glip af noget. De blev kåret som Aalborgs bedste burger i 2021 i en artikel i B.T. Og det var ikke uden grund! De burgere var geniale og indtog med brugernes anmeldelser en førsteplads.

For både din og min skyld (måske mest min), har jeg har rekonstrueret, udbygget og improviseret min yndlingsburger fra den tid her.

Skal du ha’ fat i den ægte VeganDottir-version, kan du bestille det som en cateringordre på min. 10 kuverter ved Kolbrún her.

Det næste gensyn med Lene var til Natur- og Sjælsfestival som Kolbrún og jeg stablede på benene på under 2 måneder. Mellem sommerferie i hvert sit land (hun Island, jeg Holland), vagter på skift og vagter sammen i madvognen. Det er stadig vildt at tænke på, hvordan det blev til. Hvordan en mini-festival foldede sig ud og nærmest skabte sig selv. Vi var ”blot” koordinatorer.

Nå, men dér kom Anders og Lene forbi med børnene, og hyggen spredte sig som ringe i vandet, efterhånden som der kom flere og flere til. Der var både musikprogram, boder og lækker, hjemmelavet og plantebaseret med – fra Kolbrún of course.

Find Kolbrúns lækre suppe / stew fra festivallen under signaturopskrifter her… (kommer på, hvis hun kan huske opskriften).

Indimellem alt det, fik Lene og jeg sludret lidt her og der, men igen ikke så meget og så sammenhængende, at nogen af os kan huske om hvad.

Først til åbent hus i forbindelse med Kolbrúns fødselsdag, fik jeg snakket med Lene. Nok det længste vi indtil da, havde fået af samtaletid kun med kortvarige afbrydelser. En dejlig og solrig dag i maj.

Lene og jeg havde flere gange talt om, at vi skulle ses, men altså livet ruller jo bare derudaf. Og inden vi får set os om, så er der gået endnu et år, hvor vi ikke fik set hinanden.

En dag kommer der er en invite på FB fra Lene til noget musikaften inde i Gaden et sted. Anders spiller i et band. Urban Crooners hedder det. Musik fra the good old days som passer lige til min øregang. Det var sådan en invitation, der sendes ud til hele FB-netværket, så man rammer så mange som muligt. Så altså ikke til mig sådan personligt fra Lene. Men jeg opdagede den (er sjældent på FB) og tænkte derfor på hende. Så jeg nævnte for Ralph, at vi måske kunne tage ud den aften og høre lidt musik. Velvidende at Lene jo ikke ville være der. Den strandede af uforklarlige årsager der og blev ikke til noget.

Klip til, at Ralph og jeg sidder i restauranten på Hotel Alsik i Sønderborg og venter på vores menu. Det er en efterårsdag i oktober og vi er afsted for at fejre vores 6-års bryllupsdag. Så siger jeg; ”Vi skal altså også have inviteret Lene, Anders og ungerne op til noget mad og hygge snart. Det kan ikke blive ved med at blive til ingenting”. Så siger Ralph; ”Jamen så skriv da til hende”. H: ”Nu”? R: ”Ja hvorfor ik’ ”? Og så skriver jeg det her til Lene:

Og sådan gik det til at, at vi fik lavet en frokostaftale kun os to til sammenhængende snak.

Da vi efter vores 2. frokostaftale igen skulle i hver vores retning, sagde Lene; ”Eiii det ku’ jeg godt gøre en gang om måneden det her – det er så hyggeligt”. H: Enig – jamen skal vi så ikke bare gøre det. L: ”Jo vi gør det”. H: ”Så laver vi det til en tradition”. Så krammede vi på det, og således startede vores ”frokostordning”.

1 gang om måneden mødes vi til frokost i Aalborg og tester den ene café og restaurant af, efter den anden.

Se vores ”stedsans” (steder vi har besøgt) og meningsmåling om dem her…

Tak, fordi du læser med.

De bedste hilsner

P.S.: Hvis du nemt og ubesværet er nået til vejs ende, her i en af mine mere fyldige beretninger, så lad mig vide det med en kommentar. Hvad kan du fx bedst li’ ved opslaget? Er der noget i teksten du særligt hæftede dig ved eller brugbart du tager med derfra? Dit svar vil lyse min dag op og motivere mig til at skabe endnu mere indhold til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Nyeste posts

Udvalgte kategorier

Arkivskuffen

Måske vil du også være interesseret i

Oilpulling

I løbet af natten samler der sig en belægning på tungen. Dette er en blanding af affaldsstoffer og bakterier. Det, som er årsag til morgenånde

Læs mere »
  • 2026 ⎜Heidi Lambers