En hjemmelavet vegansk cheddar cheeze melt er en ‘oste’-sauce lavet på få ingredienser. Denne opskrift er gluten-, nødde-, olie- og soja-fri.

Kogte kartofler og gulerødder danner basen og giver sovsen en fløjlsblød konsistens og tekstur. Gærflagerne tilføjer den velkendte ostede smag, mens krydderierne giver dybde til saucen.

For en mere klistret konsistens kan du tilføje en meljævning, men så er ostesaucen ikke længere glutenfri.

Fryser du ostesovsen ned kan du varme den op med plantemælk (havre), så den igen opnår sin lækre konsistens. Ellers kan den godt blive ‘vandet’ af at blive frosset.

Denne sauce går godt til pasta, pizza, burgere, nachos, på grøntsager, i toast, i quasadillas og i lasagne.

VIGTIGT: Kartofler og gulerødder skal direkte fra kogevandet og så i blenderen. Det går ikke når de er kolde.

Heidi

Print opskrift

Nem vegansk cheddar cheeze melt

Uundværligt sidestykke til mangt og meget

Forb. tid

5 minutter

Tilb. tid

10 minutter

Kogetid

20 minutter + 1 minut til highspeed blend

Samlet tid

35 minutter

INGREDIENSER

'OSTE'SOVS

300 g. kartofler eller 3 mellemstore kartofler med skræl
200 g. gulerødder med skræl
1 1/2 dl. kogevand
1 1/2 dl. gærflager
1 1/2 tsk. løgpulver
1 tsk. dijonsennep (eller sennepspulver)
1/4 tsk. miso
2 tsk. herbamare grøntsagsboullion
1 tsk. æblecidereddike
1 fed hvidløg, presset
Peber, friskkværnet

 

 

Print opskrift

FREMGANGSMÅDE

'OSTE'SOVS

  1. Skyl kartofler og gulerødder og skær dem i mindre dele.
  2. Kog dem i usaltet vand, så det dækker og kog til de er møre.
  3. Imens der koges, kommer du alle øvrige ingredienser i blenderen, så det er klar.
  4. Når kartofler og gulerødder er kogt, hælder du 1 1/2 dl af kogevandet i blenderen og resten ud.
  5. Kom nu de varme kartoffel- og gulerodsstykker i og blend.
  6. Blend i highspeed blender eller foodprocessor til cremet. Ikke længere.
  7. Smag til med peber.

OBS

Kartoflerne og gulerødderne skal være varme – lige fra kogevandet, når de kommes i blenderen. Ellers opnår du ikke den rette tekstur. Kartofler ændrer sig når de er kolde pga. stivelsesindholdet. Hvis du blender kolde kartofler bliver konsistensen klumpet eller grynet og ingrediensforholdet er ikke længere afstemt.

Opskriften er sidst opdateret: 04. oktober 2024

Tags

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Få din opskrift med

Få din plantebaserede favorit-ret ind som signaturopskrift. Udfyld formularen her for høre mere.

Opskriftsarkiv

Kommentarer:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre lækre retter, du måske vil synes om

Kridhvid risengrød

Den der cremede konsistens og kridhvide farve. Det er med kokosmælk at risengrød på vegansk, får sin mest autentiske farve. Jeg har gået længe om

Læs mere »