Jeg opdager denne opskrift i en story på Anettes instagramprofil; Mad med glød. Jeg elsker spinat og måden hun får brugt den veganske ‘feta’-version til at lave bechamelsauce var det, der lokkede mig ud i den her mere fyldige opskrift. I hvert fald når det er første gang man begiver sig ud i den og ikke kan li’ muskatnød.
Af min mand, som bruger friskkværnet peber som vi andre bruger salt, har jeg lært at skrue op for omdrejningerne på peberkværnen. Og derfor lod jeg denne opskrift få langt mere peber, og skruede rasendes meget ned for muskatnødden.
Min mand elsker ellers muskatnød, men det deler altså vandene her hos os. Han fyrer den af på parfumeret nød, når jeg ikke er hjemme og i dette tilfælde blev lasagnen så ret så peberet.
Men det smagte virkelig godt. Det stemte min veninde i med, da hun snuppede den sidste portion med på en ‘restesafari’. Og som hun overrasket sagde, “jeg er ellers ikke er sådan til peber, men heri er det ret godt faktisk”.
Om du er til muskat eller hælder mere til hvor peberet gror, så er denne opskrift et try-out værd.
Jeg skal i hvert fald lave den igen – med ekstra peber.
Heidi
PS: Opskriften på spinatlasagne med ‘feta’, er delt med Anettes tilladelse.