En hjemmelavet vegansk cheddar cheeze melt er en ‘oste’-sauce lavet på få ingredienser. Denne opskrift er gluten-, nødde-, olie- og soja-fri.
Kogte kartofler og gulerødder danner basen og giver sovsen en fløjlsblød konsistens og tekstur. Gærflagerne tilføjer den velkendte ostede smag, mens krydderierne giver dybde til saucen.
For en mere klistret konsistens kan du tilføje en meljævning, men så er ostesaucen ikke længere glutenfri.
Fryser du ostesovsen ned kan du varme den op, så den igen opnår sin lækre konsistens. Ellers kan den godt blive ‘vandet’ og ændre struktur af at blive frosset. Men det forsvinder ved opvarmning. Bliver den for tyk kan du fortynde den med vand eller plantemælk. Fx. havremælk.
Denne sauce går godt til pasta, pizza, burgere, nachos, på grøntsager, i toast, i quasadillas og i lasagne.
VIGTIGT: Kartofler og gulerødder skal direkte fra kogevandet og så i blenderen. Det går ikke når de er kolde.
Heidi

