Cookies, der lykkes i første hug – det er alligevel ret tilfredsstillende. At jeg så glemte at tage hold 2 ud af ovnen, da klokken ringede, fordi jeg talte i telefon samtidig – det var der ingen highfive til 😅 Jeg blev lige lidt for frisk ved at det lykkedes så snildt første gang, at jeg sikkert godt kunne multitaske ved den anden bageplade.

De blev lige sprøde nok.

Sprøde på den måde, at du er usikker på om tandsættet helt kan holde til det.

Holder du den på de 10-12 minutter, så får du den lækreste chewy cookie. Nu kommer vi sikkert til at bage dem så tit, at mine hop på trampolinen skal øges tilsvarende, for at udligne cookie-indtag.

Well see.

Selvom det ikke er sundheds-cookies, så er de alligevel sundere end dem du finder i montren hos Lidl. Og bedre.

Godkendt af både mand og bonus-barn, som også synes at huset duftede skønt, da de trådte ind af døren. Det kunne de godt vænne sig til synes de.

Begge dele 😄

Cookieglæde og happydance fra
Heidi

Print opskrift

Chewy cookies med sprød kant

Sprøde udenpå og chewy indeni

Forb. tid

3 minutter

Tilb. tid

13 minutter

Tid i ovn

10-12 minutter

Samlet tid

20 minutter

INGREDIENSER

DEJ

120 g plantesmør, smeltet og let afkølet
50 g. rørsukker
150 g brun farin
1 spsk chiafrø, knust + 2 spsk. vand (chia-æg)
2 tsk vanilje ekstrakt
180 g hvedemel
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
100 g mørk vegansk chokolade, knapper eller hakket

Print opskrift

FREMGANGSMÅDE

DEJ

  1. Smelt smør og sæt til afkøling efterfølgende.
  2. Lav chia-æg ved at blende 1 tsk. chiafrø og hæld i lille skål med 2 spsk. vand og rør rundt og stil til side indtil det skal i.
  3. Vej rørsukker og brun farin af og kom i skål.
  4. Vej hvedemel af med det samme og tilføj natron og bagepulver til melet, og lad stå i vægten til det skal bruges.
  5. Tænd ovnen på 175 varmluft. Tag pladerne ud.
  6. Hæld smeltet smør ned ‘sukker-skålen’ og pisk indtil luftig og cremet.
  7. Tilsæt chia-æg, vanilje-ekstrakt og salt og pisk igen.
  8. Sigt mel, bagepulver og natron ned i blandingen og rør forsigtigt sammen til det samler sig til en fast masse.
  9. Vend chokoladeknapperne i.
  10. Beklæd bageplade med bagepapir.
  11. Lav 5 kugler (svarende til 2 spsk. pr. kugle) og sæt dem som på en terning på bagepladen og flad dem lidt.
  12. Bag i 10-12 minutter.
  13. Tag dem ud og lad hvile i 5 minutter, og flyt dem derefter over på rist for at afkøle helt.
  14. Imens laver du 4 kugler af det sidste dej, placerer dem med god afstand og flader dem lidt.
  15. Bag igen i 10-12 minutter, hvile i 5 og flyt derefter på rist til slutafkøling.

TIPS

For ekstra sprødhed: Køl dejen i 30 til 60 minutter før bagning.
For mere karamelagtigt smag: Brug brun farin i stedet for lys.
For ultra chewy cookies: Tilsæt 1 tsk. majsstivelse til dejen.

Opskriften er sidst opdateret: 11. februar 2025

Tags

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Få din opskrift med

Få din plantebaserede favorit-ret ind som signaturopskrift. Udfyld formularen her for høre mere.

Kommentarer:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre lækre retter, du måske vil synes om

Wasabi suppe

Den her suppe udsprang af, at vi havde en klat wasabi til overs fra et sushi sus fra nytårsaften, som jeg havde gemt. De fleste

Læs mere »