Den her suppe udsprang af, at vi havde en klat wasabi til overs fra et sushi sus fra nytårsaften, som jeg havde gemt. De fleste ville himmelvende øjnene over at gemme på så lidt. Og ja det er da også lige før at jeg godt kan se tåbeligheden i det, eftersom der næsten skulle stå midt februar på kalenderen, før jeg fik en lys(egrøn) idé.

Den ensomme klat wasabi fik selskab af en flok andre grønne grøntsager som porren, broccolien og en hel pose ærter fra frost. Farvemæssigt gik de i hvert fald fint i spænd. Det skulle vise sig at dette eksperiment endte som en lille sejrsdans i køkkenet. For min mand som ikke er tilhænger af suppe, kunne simpelthen godt li’ den.

Det i sig selv føles helt stort.

Men skal han have suppe, er ærtesuppe næsten hans eneste go-to. Og denne suppe er jo også en slags ærtesuppe, så jeg spåede også chancen for at han kunne li’ den, som ret god. Selvom han ikke jublede over mit wasabi suppe projekt til at starte med.

Han kom med et virkelig godt forslag til at toppe suppen med en sprød salat. Selvom det lød en anelse skævt i mine ører til en start, kunne jeg godt se det for mig og vi afprøvede straks med resten af den crisp salat vi havde i køleskabet.

Det gav en overrskende god spiseoplevelse, med det i. Virkelig godt!

Det stammer fra en klassisk sennepssuppe fra den region han er opvokset i, i Holland. De limburgse mosterd soep, serveres sådan med bacontern og frisk sprød salat på toppen.

Nu er jeg ikke meget for at bringe smågrise ind i mine retter, så jeg toppede med kerneknas fra de her hjemmebagte knækbrød og kom i tanke om, at jeg skal have testet min ‘bacon’mandler-opskrift snarest og få lagt ind. De ville have været oplagt til den her suppe. Jeg havde bare ikke nogen.

‘Bacon’mandler eller facon-mandler har jeg brugt til broccolisalat for alt for længe siden. Den har godt af et comeback og skal jo også lægges ind på bloggen.

Og sådan tager det ene det andet.

Som fine perler på en snor.
Heidi