Efter at Karen Volf uden varsel havde fjernet vores go-to Rug Crackers med havsalt og chiafrø fra butikkerne, var vores basis-lager-hylde hurtigt ryddet. Og vi har ingen erstatning kunnet finde, der kunne stå mål med dem. De var tynde, men solide/stærke, og de var sprøde og velsmagende.
Øv, hvor var det nederen.
Min mand fandt nogle fra Wasa, men de indeholdt mælk, var hvidere og mindre grove, så de gik lidt for nemt fra hinanden. Så det var heller ikke nogen holdbar løsning, hverken på den ene eller den anden måde.
Derfor kom denne version af knækbrød som sendt fra himlen, da Sarah fra ‘Et sundere liv’ – delte sin version i en reel på IG, hvor hun spiste dem direkte fra fryseren. Hun fik det til at se så overskueligt ud at lave knækbrød i den video, at jeg måtte teste af, om det nu også kunne passe.
Og det kunne det!
Jeg har dog justeret i målene, så de passer til den type knæk og saltbalance jeg/vi foretrækker. Jeg har lavet dem en del gange allerede og jeg elsker at vi nu altid har lækre, hjemmebagte knækbrød i fryseren og i skabet, som alle i familien kan tåle og kan li’. Både dem, som ikke tåler mælkeprodukter lige så vel som dem, som ikke tåler gluten og hvede.
De giver masser til maven at arbejde med og de redder enhver trang, der skulle opstå mellem måltider. De har fået fast plads på prep-listen som du kan finde her, fordi de er forholdsvis hurtige og nemme at lave, er uden mel og olie, kan fryses og spises direkte fra frost.
Udover det, er de også meget tilfredsstillende at lave og at knække.
Altså en keeper, selvom de er hurtigt spist.
Knæk og knas fra
Heidi
1 kommentar til “Knasende kerneknækbrød uden mel”
Hey there I am so glad I found your blog, I really found you by accident, while I was searching on Yahoo for something else, Anyhow I am here now
and would just like to say many thanks for a incredible post and a all
round thrilling blog (I also love the theme/design),
I don’t have time to look over it all at the minute but I have bookmarked
it and also added your RSS feeds, so when I have time
I will be back to read much more, Please do keep up the excellent work.