Flødekartofler er klassikeren som alle kender – og også har en holdning til. Selvom den overordnede opskrift på traditionelle flødekartofler synes at være lige til – kan der være stor forskel på de versioner, der hives ud af ovnen.
Den skal være fed i smag og konsistens, men det kan være svært at ramme. Især når der skal skaleres op til store selskaber.
Det som er vigtigt for mig, er flødesovsen. Den skal være tyk og klistret, også selvom fløden er fra plante (og ikke pat). Og så skal sovsen smage af noget. Den må endelig ikke være tam i smagen eller tynd og sjappet. Hellere for tyk end for tynd – ja jeg er fra jylland. Her er vi ikke meget for det der sauce – her spiser vi sovs. Det skal kunne hænge ved kartoflerne.
Det kan det her.
De her ’fløde’kartofler smager fuldstændig, som hvis man havde brugt piskefløde. Jeg vil endda påstå, at du ikke kan smage forskel. Så får du gæster, der ikke tåler mælkeprodukter som jeg, så er den perfekt at servere for alle. Og ingen føler eller bemærker at der er taget særhensyn.
Da jeg skulle servere disse for min mand og bonusbarn som er altspisende, troede jeg, at jeg havde lavet til 6 personer. Med det formål, at der skulle være til en omgang mere til dagen efter.
Men alt blev spist rub og stub med stor begejstring. Ingen af dem kunne smage, at det var lavet på plantefløde.
Nu er opskriften reguleret til 4 personer i denne portion, i stedet for til 6 som jeg først havde forventet.
Prøv de cremede ‘fløde’kartofler af – det kan være du har samme oplevelse.
Bon appetit
Heidi
