Her får du et uovertruffent bud på en “kage”, der holder dig oppe efter middagspausen, samtidig med at du mindsker madspild.

Dette banale bananbrød stiller din lækkersult og giver den søde tand (og mave) noget at arbejde med.

Brug det til madpakken, til pausen, til ulvetimen, til fryseren, til picnic og til køreturen.

Bananbrødet er fri for raffineret sukker, så du behøver ikke at få dårlig samvittighed over at dække dit mellemmåltid her. Eller snige en skive med i madpakken.

Snarere tværtimod.

Jeg har lavet denne opskrift SÅ mange gange, fordi den er oplagt når der skal ryddes op i de brune bananer. At forvandle dem til denne herlighed af et bananbrød er motivation i sig selv.

Du kan roligt give dig i kast med at bage bananbrød.

Rigtig god fornøjelse.
Heidi

Print opskrift

Bananbrød

Genialt til kaffen til både ventede og uventede gæster

Forb. tid

10 minutter

Tilb. tid

20 minutter

Bagetid

50 minutter
+ 30 minutter til afkøling

Samlet tid

1 time og 50 minutter

INGREDIENSER

VÅDE INGREDIENSER

350 g. mellemstore, godt modne bananer
80 ml. kokosolie, smeltes ca. 3 spsk.
80 ml. plantemælk
2 spsk. flydende ahornsirup

TØRRE INGREDIENSER

2 spsk hørfrø, males
1 tsk tørret vaniljepulver
60 g kokossukker
50 g havregryn
1 tsk natron (baking soda)
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk havsalt, fint
210 g sigtet speltmel

TOPPING

4 mandler, hakket (før ovn)

Print opskrift

FREMGANGSMÅDE

BANANBRØD

  1. Mal hørfrø i minihakker, så de er står klar.
  2. Smelt kokosolien, så den kan nå at afkøle inden den tilsættes.
  3. Vej bananerne af og mos dem med en gaffel indtil de er ensartede.
  4. Rør alle de VÅDE ingredienser i.
  5. Rør alle de TØRRE ingredienser i den våde masse, i noteret rækkefølge og ca. 1/3-del af speltmelet.
  6. Melet deles op i 2-3 omgange for at mindske målsky og lette omrøring. Stop med at røre efter hvert mel-tilsæt, når der ikke er flere tørre melpletter i skålen.
  7. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft, når dej-massen er færdigrørt.
  8. Smør nu bageformen med resterne fra den smeltede kokosolie. Jeg bruger klør 5, den er lige ved hånden.
  9. Hæld og udjævn derefter massen ud i smurt bageform.
  10. Hak de 4 mandler. Det nemmeste er gennem “persille”hakkeren, som her fungerer som nøddehakkeren. Hold nøddehakkeren over bageformen mens du drejer på håndsvinget og mandelstykkerne lander direkte på toppen af dejen.
  11. Tryk derefter mandelstykkerne nænsomt ned en spiseske, for at få dem til at hæfte på dejen.
  12. Bag bananbrødet udækket i 50 minutter på varmluft (eller 45-55 minutter afhængig af ovn) indtil brødet er sprødt og fast på toppen. Toppen af bananbrødet sprækker langsomt og smukt som det hæver under bagningen.
  13. Stil bageformen med bananbrødet til afkøling på en rist i ca. 20-30 minutter inden du fjerner formen.
  14. Tag bananbrødet ud af formen når den halve time er gået.
  15. Servér en lun skive med smørbar spis den lige som den er. Lun og blød indeni med sprød kant.

MADSPILDS-TIP

Ryd op i de brune bananer med denne opskrift. Når de ligger lige på vippen til madaffald er de oplagt at bruge i bagværk. At forvandle trætte bananer til denne herlighed af et bananbrød, er motivation i sig selv og ingen bananer er gået til spilde.

 

NYTTIGT TIP

Har du en kaffemaskine kan du bruge eftervarmen eller varmepladen på den, til at smelte din kokosolie. Jeg bruger en lille metal kasserolle.

Opskriften er sidst opdateret: 03. september 2024

Tags

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Få din opskrift med

Få din plantebaserede favorit-ret ind som signaturopskrift. Udfyld formularen her for høre mere.

Kommentarer:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre lækre retter, du måske vil synes om

Wasabi suppe

Den her suppe udsprang af, at vi havde en klat wasabi til overs fra et sushi sus fra nytårsaften, som jeg havde gemt. De fleste

Læs mere »