Lav din egen taco spice-blend på få minutter. Jeg gør det primært for selv at kunne bestemme hvilken slags salt, der bliver anvendt. Og i hvilken mængde. Den alm. hvide bordsalt som bliver brugt i brevene, prøver jeg så vidt muligt at begrænse til næsten ingenting – og derfor kom det også hertil, hvor jeg gennemgik ingredienslisten med luppen og nu laver min tex-mex selv. Jeg udelader også (drue)sukker, selvom det er en smagsforstærker tilsat i det brev, der købes fra Santa Maria.

En anden fordel som er røget med i kølvandet er, at vi får brugt af krydderierne, så der er mere jævn udskiftning i det repetoire. Derudover er det på den måde også muligt, at holde de fleste af krydderierne økologiske. Endnu en fordel for krop og sind.

Alt det vi ikke filtrerer inden vi spiser det, skal nyrer, lever og blodbane så arbejde ekstra for at udskille.

Forhåbentlig øjner du meget tidligere end jeg, fordelene i at lave sin tex-mex selv.

Heidi

 

Print opskrift

Hjemmelavet tex-mex mix

Krydderi-blandingen til dit tortilla-fyld

Forb. tid

5 minutter

Tilb. tid

4 minutter

Shake

1 minut

Samlet tid

10 minutter

INGREDIENSER

TEX-MEX

5 tsk. spidskommen, stødt
5 tsk. løgpulver
5 tsk. paprika
3 tsk. cayenne
3 tsk. hvidløgspulver
3 tsk. gærflager
2 tsk. oregano
1 tsk. røget paprika
2 tsk. himalaya-salt
2 tsk friskkværnet peber

BRUG TIL

• Minced eller hakket
• Hjemmelavet tortilla-fyld

 

Print opskrift

FREMGANGSMÅDE

TEX-MEX

  1. Kom alle krydderierne i et med tilhørende (skrue)låg
  2. Ryst krydderierne godt sammen
  3. Opbevar i krydderiskuffen/skabet indtil næste aften der er Mexican vibes på menuen

ET STÆRKERE TIP

Ønsker du en stærkere version, så tilføj 1-2 tsk. chilipulver til din tex-mex mix.

Opskriften er sidst opdateret: 22. september 2024

Tags

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Få din opskrift med

Få din plantebaserede favorit-ret ind som signaturopskrift. Udfyld formularen her for høre mere.

Kommentarer:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre lækre retter, du måske vil synes om

Wasabi suppe

Den her suppe udsprang af, at vi havde en klat wasabi til overs fra et sushi sus fra nytårsaften, som jeg havde gemt. De fleste

Læs mere »