Til min bror og svigerindes bryllup havde jeg mit eget kød- og mælkefrie kit med til min mor og jeg, til nogenlunde at matche eller kombinere med noget af bryllupsmenuen som lød på:

FORRET:
Hønsesalat i croissant

HOVEDRET:

DESSERT:
Frugtsalat i nøddekurv

Jeg improviserede i køkkenet og fik fremtryllet en ret vellykket hønsesalat uden høns. Jeg brugte filet stykker som alternativ til kyllingekødet og lavede dressingen med de lækre plantebaserede varianter på en cremefraiche 👉🏻 som creme frisk, oatly fraiche og philadelphia vegan neutral og en vegansk mayo-variant.

På den måde blev resultatet både vellignende og velsmagende.

Pip pip hurrah
Heidi

Print opskrift

Hønsesalat uden høns

Caféklassikeren i gode hænder

Forb. tid

5 minutter

Tilb. tid

15 minutter

Stegetid

50 minutter

Samlet tid

1 time og 10 minutter

INGREDIENSER

FILETSTYKKER

1 bk filetstykker, optøede
2-3 spsk. olivenolie
1/2 tsk. pebermix
2 spsk. gærflager
1 tsk. hvidløgspeber
1 spsk. løgpulver
1/2 tsk. Maldon seasalt
1 pift cayennepeber

DRESSING

1 1/2 dl. creme frisk eller philadelphia vegan neutral
2 spsk. vegan mayo
1 tsk. citronsaft
1/4 tsk. revet citronskal
2 spsk. aspargesvand
1 tsk. gærflager
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. løgpulver
1 skalotteløg, i tern
Smag til med salt og peber

FYLD

1 bk. brune mark champignons, i tynde skiver
1/4 tsk. herbamere

TOP MED

  • Stegt eller fritteret kapers
  • Radisse og ærteskud
  • 1/2 slicet forårsløg, stegt på begge sider
  • Purløg, friskklippet
  • Karse eller chiakarse
  • Forårsløg, friske
  • Allure tomater

Print opskrift

FREMGANGSMÅDE

FILET STYKKER

  1. Tø filét stykker op i lunkent vand til de er bløde, eller lad tø op på køl dagen forinden.
  2. Put i høj skål og hæld lidt olivenolie over til stykkerne er blanke. Undgå ekstra olielage.
  3. Krydr med; pebermix, gærflager, hvidløgspeber, løgpulver, Maldon seasalt og cayennepeber.
  4. Stil til side og lad trække. Kan med fordel gøres dagen i forvejen.
  5. Svits filét stykkerne på en pande med lidt herbamere og lad afkøle.

DRESSING

  1. Hæld oatly fraiche, creme frisk ellr philadelphia vegan neutral i en skål, eller brug med fordel en blanding af dem alle hvis du har. En god måde at få brugt rester op på.
  2. Tilføj vegan mayo til blandingen.
  3. Riv citronskal i og tilføj citronsaft.
  4. Tilsæt aspargesvand og rør rundt.
  5. Tilføj nu gærflager, dijonsennep, løgpulver, salt og peber og rør rundt og smag til. Sørg for at konsistensen er tilpas. Tilsæt mere hvis nødvendigt og stil til side. Fortynd med mere aspargesvand om nødvendigt.
  6. Skær skalotteløg i tern og tilsæt til dressingen.
  7. Skær asparges i mindre stykker og tilsæt til dressingen.

CHAMPIGNON MIX

  1. Skær champignons i stykker og svits på en pande i noget champignon fond.
  2. Stil til side og lad afkøle.
  3. Når afkølet er du klar til at tilføje filét stykker og champigning til dressingen og smage til.
  4. Lad gerne trække 1 time inden servering. Den bliver kun bedre af at blive lavet dagen i forvejen.

TIP

Servér på ananasring som i 80’erne, en i vegansk croissant eller på ristet rugbrød til frokost. Eller brug det til vegansk smørrebrød.

Opskriften er sidst opdateret: 14. juni 2024

Tags

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Få din opskrift med

Få din plantebaserede favorit-ret ind som signaturopskrift. Udfyld formularen her for høre mere.

Kommentarer:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre lækre retter, du måske vil synes om

Wasabi suppe

Den her suppe udsprang af, at vi havde en klat wasabi til overs fra et sushi sus fra nytårsaften, som jeg havde gemt. De fleste

Læs mere »