Kransekage er nemmere end man skulle tro. Den er meget anvendelig til at lave foran og sætte på frys, så det behøver ikke at klumpe sig sammen det hele d. 30. december, når nytårsmenuen skal forberedes. Kransekagestykkerne kan også sagtens laves en uge i forvejen eller lige efter jul, så du kan få resten af marcipanen brugt.

Det er en hyggelig aktivitet både for store og små.

Denne udgave er vegansk og derfor uden æg. Hvilket gør det både meget nemmere, men også uden fare for salmonella-halløj eller spild af fin æggeblomme.

Selve kransekagen er blot med 2 ingredienser, det er til at have med at gøre. Én, hvis du vil gøre det endnu mere enkelt og knap så sødt.

Royal icing – også kaldet knækglasur, er her lavet på aquafaba, i stedet for på æggehvide (læs om det her), som giver en flot kridhvid og fast glasur, når man får pisket den godt. Og bare rolig – den kraftige sukkersmag fra flormelissen gør, at du ikke fornemmer nogen form for bi-smag af kikærter.

Desuden har denne type glasur den fordel, at den ikke smelter under opbevaring.

En kransekage med chokolade på bunden og glasur på toppen – det giver en god vibe, når rådhusklokkerne lyder til midnat og boblerne hældes i de langstilkede og nytåret skåles ind.

Rigtig godt nytår til dig.

Må du komme let og smidigt ind i det nye år.
Heidi

 

Print opskrift

Kransekage – med blot 2 ingredienser

Petit four til nytår eller fest

Forb. tid

5 minutter

Tilb. tid

15 minutter

Mix i skål

10 minut

Samlet tid

25 minutter

INGREDIENSER

KRANSEKAGEDEJ

400 g marcipan, rå og blødt
1 spsk vand, kan udelades
1 dl flormelis, kan udelades eller mindskes
1 1/2 dl aquafaba, pisket til skum, kan udelades
1-2 spsk flormelis, til udrulning

ROYAL ICING

10 tsk flormelis – brug måleske
1 tsk aquafaba (kikærtevand)
2-3 dråber citronsaft eller eddike

GLASUR

10 tsk flormelis
1 tsk vand

CHOKOLADE til bunden

40 g mørk chokolade, smeltet
1 tsk kokosolie

Print opskrift

FREMGANGSMÅDE

KRANSEKAGEDEJ

  1. Skær marcipanen ud i 12 stykker, tril dem i korte fede pølser og form dem trekantede.
  2. Sæt dem på 2 x bageplader på bagepapir. Så bliver bunden mindre mørk.
  3. Bag dem i forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 8-10 minutter. Hold øje.
  4. Tag dem ud, når de er gyldne i kanten og lad dem køle af. Undlad at røre for meget ved dem. De skal først afkøle. Kransekagestykkerne sætter sig først, når de er kolde.
  5. Sæt på frost i et døgn i lukket bøtte – det har de gavn af. Giver den rette chewyness.
  6. Efter frost eller hvis du fortsætter samme dag efter afkøling smelter du chokoladen og dypper de afkølede kransekagebunde deri og sætter på en tallerken eller på bagepapir, så chokoladen kan tørre.
  7. Når du har den på plads, laver du en royal icing eller tyk glasur.
  8. Pisk glasuren op og kom i sprøjtepose eller kræmmerhus af bagepapir.
  9. Påfør de sirlige hvide “gardiner” på hvert kransekagestykke.
  10. Nyd synet og at du selv har lavet dem.

ROYAL ICING

  1. 10 tsk. flormelis i en skål
  2. 1 tsk. aquafaba oveni
  3. Rør sammen, så det er en ensartet masse.
  4. Tilføj 3 dråber citronsaft eller eddike.
  5. Fordel jævnt i massen.
  6. Pisk eller rør rundt flere gange, så knæk-glasuren bliver kridhvid.
  7. Påfør på din kransekage i sirlige “gardiner”.

GLASUR

  1. 10 tsk. flormelis i en skål.
  2. 1 tsk. vand oveni.
  3. Rør sammen, så det er en ensartet masse.
  4. Påfør glasuren på din kransekage.

TIP

Når kransekagen er bagt og afkølet fryses den ned. Lægges til optøning aftenen inden den skal bruges.
Det giver kransekagen bedre konsistens, da frysningen ændrer på struktureren i massen.

Man kan sagtens lave kransekagen af ren, rå marcipan. Min mand bruger sin fars opskrift – han var konditor med eget konditori. Den er på ren marcipan, hvor man blot bruger en smule flormelis til udrulning, for at den ikke klistrer fast.
Det klæder iøvrigt en kransekage, at den lige kommer i fryseren et døgns tid, inden den bliver pyntet og samlet. Det giver den dér sejhed til kransekagen, som man gerne vil have.

Kransekage bliver bedre af frost, fordi det tilføjer fugt og giver en mere saftig kransekage.

TIP

Hvis du gerne vil have mindre mørke/bagte bunde på dine kransekagestykker, kan du bage dem på to bageplader lagt sammen.

Opskriften er sidst opdateret: 30. december 2024

Tags

Det moderne, medfølende, passionerede, jordiske væsen. Mig, kogt ned i en høj-koncentreret suppeterning.

Ordene danner meget godt ring om det menneske jeg er, og nogle af de kvaliteter jeg besidder og forvalter.

Jeg hedder Heidi Lambers og jeg er gift med en hollænder. Vi bor i Nordjylland og ca. hveranden uge-ish udvides vores familie med mit bonusbarn. Læs mere her

Få din opskrift med

Få din plantebaserede favorit-ret ind som signaturopskrift. Udfyld formularen her for høre mere.

Kommentarer:

1 kommentar til “Kransekage – med blot 2 ingredienser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre lækre retter, du måske vil synes om

Wasabi suppe

Den her suppe udsprang af, at vi havde en klat wasabi til overs fra et sushi sus fra nytårsaften, som jeg havde gemt. De fleste

Læs mere »